Jem & Fix åbner ny butik igen igen
Lavpriskæden runder hele 95 butikker i Danmark med åbningen af et nyt byggemarked i Skærbæk.
Her står butikschef Ronni Erichsen og hans team klar til åbningsfest for alle lokale gør det selv- folk og andre, der gerne vil gøre en god handel.
- Vores nye butik på Nørre Skærbækvej i Skærbæk har et indendørsareal på 800 kvadratmeter plus en udendørsgård på tilsvarende 800 kvadratmeter, og butikken er fyldt til randen med nye varer både inde og ude. På åbningsdagen den 22. juli holder vi åbent fra kl. 8-20, og der er gratis kaffe og kage til de morgenfriske samt masser af prisbillige varer, fortæller butikschef Ronni Erichsen.